Birkerød’s U16/U18 drenge skal styrkes med løbetest,
4-kilos bolde og flere spillere
Vi skal nok få noget ud af drengene - de har den rigtige attitude, siger U16-U18 holdets nye trænere, Kim Lodberg, Allan Jul og Lars Heintz.
Spillerne kan forvente sig én ting af sæsonen: At de bliver bedre håndboldspillere. Trænerne efterlyser dog flere spillere til holdet - især en ny målmand.
Af Helle Brandt Rejndrup
Lige nu spiller holdet i B-rækken og ligger næstsidst i sommerturneringen. Men trænerne går ikke efter at vinde lige nu - de fokuserer på at få holdet til at spille bedre. Til august bliver træningen mere intensiv.
Drengene suger til sig. De viser en god attitude og har lysten til at lære. I kampene er de hurtige til at rette ind og gøre, hvad de bliver bedt om.
Birkerød Håndbold Klub
Birkerød Håndbold Klub, Birkerød Idrætscenter, Bistrupvej 1, 3460 Birkerød
Truppen
Truppen består af omkring syv U16-spillere og ti U18-spillere, der ifølge trænerne har niveauet. Holdets forsvarsgeneral, Weber, har både pondus og kraft, og sådan én giver ro på holdet.
Venstrebacken Lasse er kommet tilbage fra Holte, hvor de ikke har noget U18 drengehold, så nu er trænerne ved at omskole den tidligere back - den stærke, hårdtskydende Morten - til playmaker.
- Vi øver mere grundspil med dem, for de skal både lære at spille organiseret presspil og at dække ordentligt op, siger trænerne.
På jagt efter målmand og ekstra U16-spillere
Til gengæld mangler drengene snart en målmand, for efter sommerferien skal den nuværende starte på en videregående uddannelse og efterlader et stort, sort hul i målet. Uden en ordentlig målmand bliver det svært, så holdet leder efter en erstatning.
Defensivt kunne trænerne også godt tænke sig et par ekstra U16-spillere, som de kan arbejde med i efterårssæsonen.
- Du bliver ikke en bedre håndboldspiller af at gå og daske rundt, siger Kim Lodberg.
Fra august er det også slut med at drikke aftenen før en kamp. Hvis de møder bagstive til en kamp, vil de få at vide, at de kan blive hjemme.
Drengene skal rustes til at være seniorer, så efteråret vil byde på en hårdere og mere intensiv træning. Ifølge Kim betyder det blandt andet 2-3 km’s løb som opvarmning, og at drengene en gang imellem skal tage en Cooper test*.
- Men de kan være helt rolige: Vi har ikke nok spillere til, at de bliver sat af holdet, hvis de dumper til Cooper testen, griner Kim.

Træner teamet
De tre trænere spiller alle på BHK’s Herre Senior hold og repræsenterer masser af viden og erfaring inden for håndbold: Lars har været markspiller og er i øjeblikket Herre Senior’s målmand.
Allan har spillet både fløj og streg. Kim har som ung spillet i Østdivisionen og var udtaget til plantræning (unionstræning) tilbage i 80’erne - han har i øvrigt spillet på alle pladser i sin håndboldkarriere.
Erfarne trænere, talentfulde spillere, en god attitude og intensiv træning… Det tegner vist godt for U16-U18 holdet.
*Cooper testen er en klassiker: Det gælder om at løbe så langt som muligt på 12 minutter. Testen skal udføres på en flad strækning - helst en rigtig 400 m bane. Testen kræver, at man kan presse sig selv og, at man nogenlunde kan disponere sit løb (Kilde: www.motion-online.dk


Kast med 4-kilos læderbolde
Til august kan drengene vente
sig mere tryk på træningen.
De vil få en træning, som de
kan få glæde af flere dage
efter.
Det er allerede så småt
begyndt:
Til træningen for nylig skulle
de kaste med 4-kilos
læderbolde.
Spillerne kan i hvert fald forvente sig én ting af sæsonen:
At de bliver bedre håndboldspillere.
Optimalt vil holdet råde over både Kim, Allan og Lars
ved hver træning.
Den fysiske og taktiske træning står Allan og Kim primært
for, mens Lars vil tage sig af målmandstræningen - når
holdet ellers har fundet en ny målmand, som han kan
træne op.
Lars Heintz
Kim Lodberg
Allan Jul Christensen