Birkerød Håndbold Klub
Birkerød Håndbold Klub, Birkerød Idrætscenter, Bistrupvej 1, 3460 Birkerød
Birkerød U14 og U16 drenge på teambuilding
En vigtig del af at få en holdsport til at fungere, er at man også har det sjovt sammen, ikke at vi synes at u14 og u16 drengene ikke har det, men det skal også plejes, så lørdag var der dømt hygge/teambuilding.

Af Allan og Søren, trænere for U16 og U14 drengene

Vi havde fundet et godt sted i Herlev, Funcitysport hvor man kunne bowle, spille minigolf og spise.

Det hele gik lidt stærkt, i søndags besluttede vi at det skulle være denne lørdag, vi skulle finde ud af hvad vi ville, hvor, hvad et koster, få inviteret folk og arrangere kørsel, men sikke en opbakning, ud af 28 spillere og leder, var der kun 4 som ikke kunne.


































Så lørdag troppede 22 spillere og 2 ledere op i halen og begav sig mod Herlev.

Vel ankommet blev der hurtigt fordelt nogle hold til bowlingbanerne og den store jagt på at blive den bedste blev indledt med stor iver og rigtigt godt humør.

Efter en lille times bowling blev det tid til at få noget frokost, og dagens menu bestod af burger og pomfrits, dette blev indtaget med stor vellyst.

Så skulle vi have gang i en gang minigolf, her skal det lige nævnes at det foregår indendørs på flotte og krævende baner. Folk blev delt i mindre grupper som begav sig rundt på banerne og kastede sig ud i den svære kunst at styre en kugle med et jern, for nogen gik det bedre end andre.

Nu var sandhedens time kommet, vi skulle have set på resultaterne og uddelt nogle præmier (venligt skænket af Magnus’s mor og Radiometer),


Vinder i bowling (ud over trænerne) blev Mikkel
Så var der en trøstepræmie til Kristian Seehusen, der er lidt at arbejde med.
Vinder i minigolf, den var tæt 2 stod lige, så vi måtte nærstudere scorekortet, men vind blev Nicklas
Trøstepræmie til Fjer, da det var ham der ”tabte på papiret”
Taberen var Axel, som også fik en trøstepræmie

Efter næsten 4 timers underholdning blev det tid til afhentning. Det er en fornøjelse at se drengene tage hjem med et smil på læben, så efter en super dejlig dag, stor tak til alle.

Galleri fra turen: