Birkerød Håndbold Klub
Birkerød Håndbold Klub, Birkerød Idrætscenter, Bistrupvej 1, 3460 Birkerød
Livet er andet end håndbold....(næsten)

Dele af U12 pige truppen afsluttede en travl efterårssæson med topkamp, skøjter og en overraskende mediedækning i Frederiksberg Hallen:

Efter alle de flotte kampe - både i turneringen og til AB´s julestævne - synes vi, at pigerne fortjente en hyggelig aften.

Så onsdag den 6. januar mødtes alle pigerne + lidt forældre/søskende + trænere - i alt 17 personer.

Under den hyggelige middag fortalte Marie, at hun havde fødselsdag -  STORT at hun ville tilbringe aften med os. Så der blev selvfølgelig sunget sang for hende.
Da klokken blev 18.30, kørte hele flokken mod Frederiksberg - vi skulle nemlig se kampen mellem FCK - GOG.

Selve kampen var måske ikke den mest velspillede, men pigerne synes alligevel, det var spændende at se kampen "live".

Bare det at se Anja på bænken...  Men pigerne blev dog ganske overrasket, da speakeren i højttaleren snakkede om "et U12 hold fra Birkerød" - da han så nævnte, at Marie havde fødselsdag, var der jubel!

Efter kampen var der tid til at hilse på "stjernerne" - og der blev skrevet autografer og fotograferet til den store guldmedajle.

Det største tilløbsstykke var, da billedet med Don Ø skulle tages - så skulle alle forældrene også med.

Det var en STOR oplevelse for pigerne at hilse på de meget søde FCK-piger og Don Ø.

...og så var det tid til at komme hjem i seng. TAK for en dejlig aften, piger!

Mange hilsener
Stephanie, Lotte og Dorthe
Her er pigernes egen historie:

Vi var med vores hold til AB´s Julecup, og det var en super god oplevelse for hele holdet.
Vi var blandt andet i skøjtehallen med vores træner og det var især rigtigt hyggeligt, og skøjtehallen lå lige rundt om hjørnet, så vi skulle ikke gå så langt.

Skrevet af Anna Clara Bengtsen og Josephine Psilander - U12


Vi synes at det var godt, at hallen vi spillede i, lå tæt på alle aktiviteterne. Det gik godt med vores hold i starten af turneringen, vi vandt alle vores fire kampe og kom helt til semifinalen.

I semifinalen spillede vi mod Maribo, som var et rigtigt godt hold, så desværre tabte vi 11-9L

Efter jul skal vi spille i BA rækken, fordi vi blev nummer to i vores række.

Der er jo en grund til vi spiller håndbold, det er nemlig rigtigt sjovt. Men får også nye veninder/venner. Birkerød hallen er også en meget flot hal med et godt cafeteria.

Vi kommer på mange hyggelige ture med vores klub. Der er også mange muligheder i vores klub. Vi synes også, at det er nogle gode trænere.
Leganger og Co.....fra Birkerød