Birkerød Håndbold Klub
Birkerød Håndbold Klub, Birkerød Idrætscenter, Bistrupvej 1, 3460 Birkerød
Information fra bestyrelsen i BHK:

Kære alle medlemmer.

Historisk dag i Køge, hvor den nye Håndbold Region Øst blev stiftet

Formand Morten Egholm Andersen  og jeg deltog i lørdags ved stiftende repræsentantskabsmøde i Køge, hvor Håndbold Region Øst enstemmigt blev vedtaget.
Fire store danske forbund er fusioneret i Håndbold Region Øst (HRØ). Det nye forbund er en samling af:
Sjællands-, Lolland-Falsters-,Bornholms- og Københavns Håndboldforbund.  Det nye forbund HRØ samler 244 håndboldklubber og får hovedkvarter i Greve.

Udover et inspirerende indlæg ved en imponeret  og stolt Morten Stig Christensen, Direktør i DHF var Morten og jeg inviteret til at holde 2 workshops af hver 45 minutters varighed omkring, hvordan vores strategiske valg og beslutninger i BHK har været med til at skabe en positiv medlemsudvikling og give mere synergi i foreningsarbejdet.

Vi fik en god debat og erfaringsudveksling med de tilstedeværende håndboldklubber, hvilket var det primære formål med de afholdte workshops.


Mange sportslige hilsner,
Bestyrelsen i BHK

artiklen publiceret 13/11 2010