Birkerød Håndbold Klub
Birkerød Håndbold Klub, Birkerød Idrætscenter, Bistrupvej 1, 3460 Birkerød
Dameholdet har mistet sin holdleder

Det er med tristhed, at vi i Birkerød Håndboldklub har erfaret, at Bente Bloch-Jørgensen, som var holdleder for dameholdet, er død efter længere tids sygdom.

Bente har altid været en fantastisk støtte for de hold, hvor hendes egne piger - Katrine og Sofie - har spillet, men har derudover vist stor interesse for alt, hvad der foregik i klubben, og har ydet en kæmpeindsats for klubben som medlem af forældreteamet, i forbindelse med aktiviteter som bankospil, julestævne, påsketure - ja, listen er alen-lang.

Morten Andersen
Birkerød Håndbold Klub


Rudersdal Avis skrev disse ord om Bente Bloch-Jørgensen
Vi har lært hende at kende som et meget positivt, smilende og hjælpsomt menneske, og savnet efter hende vil være stort.

Hun var den første til at møde mig med et smil og et kram, når jeg mødte op i hallen for at skrive om hendes piger. Hun var også den første til at vinke farvel efter slutfløjt.

Læs hele artiklen her