Birkerød Håndbold Klub
Birkerød Håndbold Klub, Birkerød Idrætscenter, Bistrupvej 1, 3460 Birkerød
Årets Julenisse
Til alle som yder en indsats for at BHK er den klub som det er, og gerne vil fortsætte med at være.

Traditionen med at uddele årets julenisse blev startet i 1998, hvor man gerne vil takke en i klubben for at have ydet en ekstraordinær indsats igennem det sidste år.

Det er bestyrelsen som vælger Årets Julenisse og benytter samtidig lejligheden til at takke alle de frivillige, trænere, holdledere, forældre sponsere og andre der yder en indsats for BHK.




2009: Dame senior
2009 var et forrygende sportsår i Birkerød. Særligt vildt gik det for sig i ugerne op til julestævnet i Birkerød Håndbold Klub. Her blev der sat verdensrekord i svømmehallen samtidig med, at et af topnavnene på kvindernes verdensrangliste i tennis hjalp til med træningen i tennisklubben.
Dette afspejlede sig naturligvis i omtalen i den lokale presse. Begge ovenstående begivenheder blev således rigt dækket.
En sportsbegivenhed fik dog alligevel større omtale, nemlig at BHK´s kvindehold stod foran en vigtig pokalkamp.
Og endnu en stor aften blev det med lægterne fulde af BHK-tilhængere, især mange ungdomsspillere. Resultatet af kampen hænger vi os ikke i. Lige præcis den aften kunne damerne have gjort det bedre, men det er mindre væsentligt i denne sammenhæng. Det vigtige var oplevelsen af, at klubben havde en god aften, hvor vi var sammen om en sjov begivenhed med god håndbold.
I sin færd gennem pokalturneringen de seneste år har dameholdet givet os flere af den slags aftener, og derfor har vi i bestyrelsen fundet det naturligt at tildele prisen som årets julenisse 2009 til holdet, dets træner John Arnholtz og ikke mindst holdleder Bente Bloch-Jørgensen.



2008: Jørgen Andersen

I år vil vi i bestyrelsen gerne benytte lejligheden til at takke en person som igennem de sidste 10 år, har været træner for det samme hold, vedkommende har igennem tiden haft omkring 300 spillere igennem sit ”system”, så mange op igennem ungdomsrækkerne kan sige at de har haft vedkommende som træner.
Så for mange års tro ”tjeneste” i BHK, vil vi i bestyrelsen gerne takke vores U8/mini træner Jørgen Andersen For den store indsats han har gjort igennem de sidste 10 år, og med håb om at mange børn i fremtiden også vil have fornøjelsen af Jørgen som træner.



2007: Christian Seiler

Så vandrepokalen tildeles i år til Christian Seiler for sit altid positive og hjælpsomme måde at være på.
Endnu engang tak for hjælpen og stort tillykke.





Årets julehåndboldnisse i BHK


2006 Birgit Larsen
2005 Forældrene i aktivitetsteamet
2004 Louise Hoffmann
2003 Arne Olsen
2002 Kim Maagensen
2001 Niels Henriksen
2000 Britt, Heidi, Joo, Kira, Katrine
1999 Johnny Kristiansen
1987 Jesper Theilmann