


Torsdag den 24. juni var alle håndbolddrengene + træner inviteret til afslutningsfest i Bistrup.
Af August Engelberth Berning
Efter alle var kommet skulle vi ud og spille strandhåndbold i haven. Strandhåndbold går ud på at man er 3 spillere på banen, som ikke helt ligner en almindelig håndboldbane.
Målfelterne er begge i en afstand på seks meter fra målet - ikke i en bue, men et rektangel.
Hvis målmanden scorer giver det 2 point og hvis man laver andre seværdige ting som f.eks vip eller snurrer rundt om sig selv i luften, giver det også 2 point.

Alle drengene var på tre-mandshold opkaldt efter nogle af tidens mest populære hold. Således blev der i haven i Bistrup heppet på TWS Kiel, FC Barcelona, Ciudad Real, HSV Handball og Chehovski Medvedi.
Som stof til eftertanke var der ikke plads til eller tænkt på AG København - men de skal jo også først lige vise hvad de du'r til.......
Det hold der var bedst til strandhåndbold var Ciudad Real som var ganske suveræne og vandt alle deres kampe. Derefter fik alle pølser og sodavand, og Søren fik tilmed en gave som lød på en ramme Pepsi og et par badetøfler.
Klokken 20.30 startede WM-fodboldkampen mellem Danmark-Japan, men den kamp gider jeg ikke skrive om. Efter kampen sagde alle farvel og god sommer - hvis ikke vi ses på håndboldskolen i Birkerød i uge 27.

